Stormvindstød rammer Nordjylland i nat

Natten til mandag tager blæsten fat igen over det meste af Nordjylland.

Så er den gal igen - natten til mandag skal nordjyderne igen til at bede til, at deres tagsten sidder godt fast, og at træerne holder på deres grene.

DMI har igen udsendt varsel om vindstød af stormstyrke denne gang for områderne Thy, Mors, Vendsyssel, Læsø og Jammerbugt.

Varslet gælder fra søndag aften klokken 22 til mandag klokken 02.

Vindstød af stormstyrke måles til 25-28 meter i sekundet, og det betyder risiko for, at tagsten blæser ned, store grene knækker af træerne, eller at hele træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger.

Det kan også medføre, at broer må lukkes for trafik.


Seneste nyt

fra Nordjylland