Storsejr til Fortuna Hjørring

De danske mestre fra Fortuna Hjørring gik sikkert videre til ottendedels-finalen i Champions League.

650 tilskuere var mødt op på Frederikshavn Stadion for at se 1/16-finalen i Champions League mellem Fortuna Hjørring og Ouriense fra Portugal.

Efter en 3-0 sejr i Portugal i første kamp var mulighederne for dansk avancement rigtig gode, og efter dagens kamp er der ingen tvivl om styrkeforholdet.

Fortuna Hjørring vandt med hele 6-0 efter 3-0 ved halvleg. Camilla Larsen og Nadia Nadim scorede to gange, mens Frederikke Thøgersen og Sine Hovesen scorede et hver. Se mere til sejren i aftenens udsendelse, 19:30.


Seneste nyt

fra Nordjylland