Storsvindel for retten

Manden bag hjemmesiderne "Det Sorte Register" og "Politiet dummer sig" skal i dag for retten i Aalborg, hvor han er tiltalt for at have svindlet for godt to millioner kroner.

En 27-årig mand skal i dag for byretten i Aalborg, hvor han er tiltalt for bedrageri i millionklassen. Manden står blandt andet bag hjemmesiderne "Det Sorte Register" og "Politiet dummer sig".

Anklageskriftet mod den 27-årige mand rummer flere punkter. Manden er blandt andet tiltalt for at have svindlet over for andre mennesker og virksomheder for godt to millioner kroner.

I to tilfælde skulle manden have udgivet sig for at være politibetjent, og flere end 20 gange har han angiveligt købt varer og ydelser, som han ikke kunne betale. Flere af købene foretog han under falske navne. Der er afsat seks dage til retssagen.

Har du et godt tip?