Stort fald i nordjyske konkurser

Antallet af konkurser i juni faldet markant i forhold til 2012.

I Nordjylland gik blot 15 virksomheder konkurs i juni i år. Det er 66 procent færre end i juni 2012 hvor 44 virksomheder gik konkurs. Det viser en opgørelse lavet af Danmarks Handelsstandsforeninger. Det store fald er det største blandt de danske regioner, og de positive nordjyske takter fortsætter.

I årets første seks måneder er 12 procent færre virksomheder med base i Nordjylland gået konkurs end i samme periode i 2012. Konkret er der tale om et fald fra 194 konkurser i første halvår 2012 til 170 konkurser i år.

På landsplan oplever alle regioner fald i antallet af konkurser i årets første måneder. Kun i Region Hovedstaden er der status quo.


Seneste nyt

fra Nordjylland