Stort overskud i Sparekassen Himmerland

 Stort overskud i Sparekassen Himmerland

Sparekassen Himmerland fordoblede i årets første seks måneder overskuddet i forhold til samme periode sidste år.

Første halvår af 2007 viser et overskud på 148,2 millioner kroner i Sparekassen Himmerland. Sparekassen har haft god gang i hjulene på mange fronter.

Indtægterne fra renter og gebyr steg i årets første seks måneder med 25 procent til 195 millioner kroner. Sparekassen Himmerland kan også notere stor fremgang i antallet af kunder ligesom sparekassens aktiekurs er steget fra kurs 475 til kurs 550 siden 31. december.

Sparekassen forventer et overskud i 2007 på omkring 210 millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland