Stort portræt på Salto: Kendt forfatter bryder tavsheden om tabubelagt lidelse

Foto: Johnni Isaksen

Forfatteren Bent Haller har brug for at skrive - hele tiden. Han har skrevet over 100 bøger, men han har først for nylig fundet ud af, hvorfor hans skrivetrang er så stor

Bent Haller havde det ikke godt, da han voksede op i Frederikshavn. Han følte sig anderledes. I skolen passede han slet ikke ind. Og han mindes frikvarterne som ganske forfærdelige. Han var hele tiden på overarbejde.

- Det var alles kamp mod alle. Et frygteligt kaos. Men det nyttede jo ikke noget at stille sig op i et hjørne og se betuttet ud. Det duede ikke at vise, hvem man egentlig var. Så det var noget med at være som alle de andre, fortæller den nu 70-årige forfatter, der er hovedperson i programmet "Bent Haller i osteklokken," der sendes imorgen på TV2 Nord Salto.

Men Bent Haller var ikke som alle de andre. Det var der bare ikke nogen, der tog sig af dengang. Det betød, at Bent brugte utrolig mange kræfter på at passe ind og gøre sig så usynlig som muligt.

- Jeg kunne være så stille, at læreren glemte, at jeg var der. Så sad jeg og drømte mig langt, langt væk. Men hvis læreren så pludselig sagde: Bent, vil du fortsætte herfra?, så anede jeg jo ikke mine levende råd. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg var i en slags osteklokke. Der var en væg mellem mig og omverdenen og sådan er det stadigvæk, fortæller han.

Familien vil fortælle om autismen

TV2 Nord kontaktede Bent Haller i efteråret 2016 for at høre, om han havde lyst til at medvirke i et program, der skulle handle om hans forfatterskab.

Sammen med sin hustru, Alice Haller, tyggede Bent på forespørgslen nogle dage og vendte så tilbage med svaret: Ja, men så skal det også handle om min mulige autismeforstyrrelse: Aspergers-syndrom.

Og det er første gang, Bent og familien åbent fortæller om de udfordringer, det har givet for den populære forfatter, der med sin debutroman "Katamaranen" fra 1976 vandt forlaget Borgens konkurrence om den bedste samfundskritiske ungdomsroman.

- Jeg og familien er han rent følelsesmæssigt meget afhængig af, for vi er stort set de eneste han har. Min rolle er så også at være en kammerat og en ven, for han har ingen venner, fortæller Alice Haller i programmet.

Mennesker, der har autismeforstyrrelsen Aspergers, har brug for struktur og gentagelser. Derfor er Bent Hallers hverdag lagt i skema – lige fra han står op til han går i seng. På den måde får forfatteren også mulighed for at skrive så meget, som han gør. I sit arbejdsværelse, hvor han hver eneste dag – bortset fra søndag – sætter sig klokken 8 om morgenen.

- I arbejdsværelset er jeg mig selv. Jeg er måske kun mig selv her, for jeg har ikke noget udefra, der presser sig på. Det er her jeg tænker, og det er her, jeg skriver mine bøger, fortæller Bent Haller i programmets åbningsscene.

Det er jo bare min far. Og han er, som han er. Men jeg har altid vidst, at han ikke var som andre. Der var et eller andet ved ham, der var specielt. Om det var fordi, han var bidt af en gal skrivemaskine eller hvad? Der var i hvert fald noget, der var anderledes. Det har jeg altid følt. Og vores dagligdag var fuldstændig minutiøst planlagt. Alle dage foregik de samme ting på samme klokkeslæt

Ina Schou Haller, Bent Hallers datter

Datteren Ina bliver nøglen

At han har brug for struktur, har familien på godt og ondt skullet tilpasse sig gennem årene. Et af Alice og Bents fire børn, datteren Ina Schou Haller, husker, at hun som barn godt kunne mærke, at far ikke nødvendigvis var som de andre fædre.

- Det er jo bare min far. Og han er, som han er. Men jeg har altid vidst, at han ikke var som andre. Der var et eller andet ved ham, der var specielt. Om det var fordi, han var bidt af en gal skrivemaskine eller hvad? Der var i hvert fald noget, der var anderledes. Det har jeg altid følt. Og vores dagligdag var fuldstændig minutiøst planlagt. Alle dage foregik de samme ting på samme klokkeslæt, siger hun i programmet.

Ina viser sig at blive nøglen, der skal åbne op til sin fars sind. Hun er uddannet psykolog og arbejder på en privat, psykiatrisk klinik, der undersøger og udreder børn med autisme. Jo mere, hun har arbejdet med autistiske børn, jo mere har hun tænkt, at hendes far har nogle af de samme træk.

Så da Alice sidste år var på besøg hos Ina og familien i København, hvor de bor, fortalte Ina sin mor, at hun var sikker på, at Bent har Aspergers-syndrom.

Alice tog hjem til Aalborg, lånte bøger på biblioteket og læste om autismeforstyrrelsen.

- Så ringer hun til mig en dag og siger: Nu har jeg læst om voksne med Aspergers. Og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det er det. Det er derfor, han er som han er, siger Ina Schou Haller.

Fakta: Aspergers Syndrom

Symptomer på autisme-spektrum-forstyrrelsen Aspergers-syndrom:
  • Svært i sociale sammenhæng
  • Elsker faste rutiner
  • Interesserer sig ikke for at få venner
  • Svært ved at sætte sig ind i andres følelser
  • Misforstår ofte andre
  • Normal- eller højtbegavet
  • Udvikler ofte særinteresser

Har ikke brug for en udredning

Alice fortæller Bent om Inas betragtninger og teorier. Og det ryster forfatteren så meget, at han ringer til Ina for at få en forklaring. Det bliver til en god snak, som bliver til en række tests og undersøgelser, som Ina laver på sin far.

Hverken Bent eller resten af familien har behov for en egentlig udredning af ham via det psykiatriske system. Inas konklusioner er nok til at give svar på, hvorfor den yderst produktive forfatter er som han er.

- Det har gjort det nemmere for mig at forstå, hvordan jeg reagerer. Men også til at forstå, hvordan Bent reagerer, for så kan jeg bedre acceptere den måde, han er på, siger Alice Haller. Og Bent er enig. Han har ikke bryg for yderligere undersøgelser.

- Nej, nej. Hvis min egen datter ikke var psykolog, var jeg heller aldrig kommet den vej. Jeg har aldrig haft et behov for en udredning. Jeg har jo haft det fint nok inde i osteklokken, forklarer han.

Kunne det hele være anderledes?

Som nævnt i artiklens start undersøgte man i Bent Hallers barndom ikke børn, der stak ud fra normalen. De blev bare betragtet som enspændere og originaler.

Og der er ingen tvivl om, at Bents liv ville have set anderledes ud, hvis man langt tidligere havde undersøgt ham. Men spørgsmålet, som også bliver stillet i programmet er så bare, om det ville have ændret noget?

- Jeg kan ikke fortryde, at jeg er som jeg er. Det kan jeg ikke stille noget op med. Men jeg kunne selvfølgelig godt ønske, at det havde været anderledes. Jeg kunne godt ønske, at jeg havde været normal. Men hvis jeg havde været det, så ville jeg jo heller ikke være den, jeg er. For at være den, jeg er, skal jeg tage min autisme på mig. Jeg skal acceptere den. For ellers kan jeg jo slet ingenting, siger Bent Haller til slut i programmet.

”Bent Haller i osteklokken” er i to afsnit og sendes 5. april, kl. 19:45 samt 12. april, kl. 19:45.

Et lille udvalg af Bent Haller-bøger:

1976: Katamaranen
1979: Fuglekrigen (børnebog, filmatiseret)
1983: Kaskelotternes sang (børnebog)
1990: Fuglekrigen i Kanøfleskoven (billedbog, filmatiseret)
1991: Silke (børnebog, filmatiseret)
1993: En saga blot
1994: Aberne og det hemmelige våben (billedbog, filmatiseret)
1994: De nærmeste hundrede (ungdomsbog)
1996: Lille Lucifer
2002: Sinkeklassen
2005: Hønsepigen
2007: Den 8. bonde
2007: Knut og køter (børnebog)
2009: Rakkerpakhuset
2012: Lazarus
2015: Det man husker
2017: Abelone på Bangsbo

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord