Stort valg til Bjarne Laustsen

Foto: TV2/Nord

Socialdemokraterne gik frem i Nordjylland på trods af tilbagegangen på landsplan. Det skyldes bl.a. at Bjarne Laustsen fik et rigtigt godt valg i Frederikshavn.

Bjarne Laustsen glæder sig over valgresultatet, som har forvandlet Frederikshavn til den største socialdemokratiske bastion i Nordjylland. 

- Vi er den rødeste kreds i Nordjylland, og jeg tror vi er nummer tre på landsplan. Så det er stort, siger Bjarne Laustsen til TV2/NORD.
Valget betyder et sikkert genvalg til Bjarne Laustsen, som foreløbig vil bruge mandatet til at forsætte det arbejde han hidtil har udført på Christiansborg.

- Uddannelse til de unge, beskæftigelse til de mange arbejdsløse og sørge for at få lavet nogle regler så vi får trygheden tilbage i dagpengesystemet. Det er det nordjyderne har efterspurgt, siger Bjarne Laustsen til TV2/NORD.
Når snakken falder på en ministertaburet bliver Bjarne Laustsen dog mere forbeholden.

- Jeg tror det bliver meget, meget vanskeligt. Den her regering kommer sandsynligvis til at bestå af 3 partier, og det forlyder at halvdelen af ministrene skal være kvinder og det reducerer jo mine chancer betydeligt, siger Bjarne Laustsen til TV2/NORD.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord