Støt hovedet og red nakken

Tina Tellefsen demonstrerede hele eftermiddagen for billisterne, hvordan de skal indstille nakkestøtten.

Piskesmæld, nakkeskader og kroniske smerter kan undgås for mange billister, fordi kun 8 ud af 10 ved, hvordan de skal indstille nakkestøtten i bilen - men det forsøger en ny kampagne fra i dag at rette op på.

"Red nakken - støt hovedet" hedder en ny kampagne, som skal lære nordjyderne at indstille nakkestøtten korrekt. Mange oplever nemlig store konsekvenser, hvis de er involverede i et trafikuheld mens nakkestøtten er indstillet forkert.

- I værste fald der kan man komme til at ende med at have kroniske smerter: hovedpine, nakke- skuldersmerter, lændesmerter. Man kan have susen for ørerne, og man kan have synsbesvær og nedsat hukommelse og nedsat koncentrationsbesvær, siger Tina Tellefsen, afdelingsleder i PTU.

Og for at undgå de mange skader var Patientforeningen fredag på pletten med en ny kampagne, hvor de med et par gode råd viste billisterne, hvordan de bedre passer på nakken i trafikken. Og noget tyder på at de nordjyske billister godt kunne trænge til at få genopfrisket, hvordan det er at hovedstøtten skal indstilles.

I følge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, så ved 8 ud af 10 billister ikke, hvordan man indstiller nakkestøtten rigtigt for at mindske risikoen for skader.

- Det siger mig, at der ikke har været fokus på det - og det er jo netop derfor vi gerne vil i gang med den her kampagne, fordi vi tror på, at folk gerne vil vide det, og derfor vil vi gerne informere dem om det, siger Tina Tellefsen.

Kampagnen fortsætter indtil den 1. august.

Flere nyheder fra TV2 Nord