Støtte til bevaring af fiskermiljø

Nyt liv til klitterne omkring Slettestrand

Fiskernes gamle kystlandingsplads ved Slettestrand i
Jammerbugten skal genetableres samtidig med, at et nyt bådebyggeri bliver opført.

Bag projektet står Han Herred Havbåde, der får syv millioner kroner i støtte af fonden Realdania til restaurering og nybyggeri.

Målet er at genskabe bådemiljøet og livet i
klitterne ved slettestrand. Projektet omfatter både renovering af fiskepakhus og forfaldne spilanlæg samt det nye bådebyggeri.

Foreningen Han Herred Havbåde blev stiftet i 2007 som led i lokalbefolkningens kamp for at forhindre, at Danmarks sidste kystlandingspladser og skibsflåden af de såkaldte klinkbyggede både forsvinder helt.
Bådene er bygget, så de kan trækkes op på
stranden.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord