Støvring Højskole stopper samarbejdet med Flemming Darre

Støvring Højskole redder formentligt livet. Samtidig afslutter højskolen alt samarbejde med den tidligere forstander Flemming Darre.

På bestyrelsens krisemøde onsdag aften blev det besluttet, at Flemming Darre, den tidligere forstander på Støvring Højskole, ikke længere skal være ansat.

Flemming Darre aftrådte som forstander på højskolen, men skulle stadig være tilknyttet højskolen som salgs- og marketingschef. Men nu afbryder Støvring Højskole altså alt samarbejde med Flemming Darre.

- Vi kan ikke fortsætte samarbejdet med Flemming Darre, men vi har ikke aftalt nogen fast aftrædelse med ham endnu, siger Thorkild Bækkelund der er bestyrelsesformand.

Højskolens bestyrelses beslutningen kommer efter at Flemming Darre, på højskolens vegne, modtog statstilskud givet på ulovligt grundlag. Bestyrelsen følte sig derfor svigtet, efter Operation X's afsløringerne om den økonomiske svindel mandag aften.

Af krisemødet onsdag aften blev det også klart, at højskolen formentligt redder livet. Thorkild Bækkelund var i hvert fald positivt indstillet efter krisemødet.

- Vi har snakket med vores pengeinstitut, og de ser på os med velvilje, siger Thorkild Bækkelund.


Seneste nyt

fra Nordjylland