Straksdom til tyv - fik fire dage på fri fod

Foto: Ivan Johan Hansen (Arkiv)

En ung indbrudstyv kom hurtigt bag tremmer igen.

En 21-årig indbrudstyv blev natten til tirsdag pågrebet efter et villaindbrud i Skagen, hvor han stjal computere.

Den forseelse kostede tyven 60 dages fængsel, da han ved Retten i Hjørring fik en såkaldt straksdom.

Den 21-årige er tidligere dømt for lignende kriminalitet, og han blev for fire dage siden løsladt fra fængslet, netop efter at have afsonet en tyveridom, fortæller politikommissær Jens Søgård fra Nordjyllands Politi.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord