Strandby tjener på solen

Strandbys nye kæmpe solfanger dækker op mod 25 procent af byens varme vand. Det betyder, at varmeværket som minimum kan holde kan holde prisen nede.

Den 8000 m2 store solfanger bliver officielt først indviet på lørdag, men allerede nu ser det ud til at blive godt for både miljø og pengepung.

- Hvis vi kan gøre det ligeså godt som hidtil, kan vi dække 20-25 procent, siger Driftsleder Flemming Sørensen, dog med en smule forbehold overfor den gode forsommer.

En af grundene til, at Strandby Varmeværk gik i gang med projektet, var for at have et alternativ til den stigende naturgas.

I den tid anlægget er blevet kørt ind, er det gået over forventning - faktisk 60 procent bedre end beregnet.

- Jeg kan godt love, at priserne ikke stiger de næste par år, siger driftsleder Flemming Sørensen.
Se indslaget fra Strandby i aftenens udsendelse på TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland