Strejke forhindrer patienter i at komme hjem

Knap 15 personer er stadig indlagt på Aalborg Sygehuse, selvom de egentlig godt kunne tage hjem. De skal nemlig transporteres af Falck, men de strejker som bekendt.

Mandag morgen var mellem 13 og 15 personer stadig indlagt på Aalborg Sygehus, selvom de godt kunne være transporteret hjem.

- Patienterne er stadig indlagt, fordi de ikke opfylder de krav, som Falck bruger i deres nødberedskab, så de må vente lidt med at komme hjem, siger sygehusdirektør på Aalborg Sygehus, Jens Ole Skov

Der er endnu ikke tale om kritiske tilstande på sygehuset. Der er ingen overbelægning og behandlingen af de ørvige patienter går som planlagt, oplyser sygehusdirektøren.

- Det er selvfølgelig ærgeligt for den enkelte patient, at de ikke kan komme hjem, men det betyder ikke noget for sygehusets effektivitet endnu, siger Jens Ole Skov til TV2/NORD.

Har du et godt tip?