Strejke fortsætter

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Strejken på Danish Crown slagteriet i Hadsund fortsætter. Det blev medarbejderne enige om her til morgen.

Med stemmerne 72 for, 3 blanke og kun 1 stemme imod blev 76 medarbejdere her til morgen enige om at gå hjem, da de mødtes klokken 6.30 torsdag morgen. Ved mødet blev medarbejderne informeret af ledelsen omkring situationen, men det var ikke nok.

- Jeg havde en forhåbning om, at vi skulle gå i arbejde igen i dag, men folk var skuffet over den information, eller mangel på samme, som ledelsen gav i dag, siger tillidsmand, Laurits Rasksen, til TV2/Nord.

Strejken begyndte onsdag. Utilfredsheden drejer sig om medarbejdernes ansættelsesforhold og fremtidig lønmodel, som ifølge Laurits Rasksen, betyder en lønnedgang på 20-25 procent.

I december besluttede ledelsen i Danish Crown at nedlægge slagteriet i Hadsund, men der er usikkerhed om medarbejderne bliver overflyttet til slagteriet i Sdr. Borup.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord