Regionen besluttede i dag at flytte funktionerne fra Terndrup sygehus til Hobro - og beholde de medicinske senge i Farsø indtil videre.
Midt i maj strejkede personalet på Farsø Sygehus. Ikke så meget fordi sygehuset på sigt skulle lukkes - men fordi den ene afdeling skulle flyttes til Hobro Sygehus med det samme.
Nu har politikerne tilsyneladende lyttet. Forretningsudvalget i Region Nordjylland besluttede i hvert fald i dag, at indstille til Regionsrådet, at den medicinske afdeling bliver i Farsø indtil videre, mens funktionerne fra Terndrup Sygehus flyttes til Hobro Sygehus i stedet for Farsø.