Strejke truer flæskestegen

02:00

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

1 af 2

Flere slagterier slagter kun på halv kraft

De statsansatte tilsynsteknikere på Danish Crowns slagterier har i dag nedlagt arbejdet i frustration over et brev, hvor Fødevarestyrelsen opsiger lokalaftalerne. Det betyder, at der på en række af Danish Crowns slagterier kun slagtes på halv kraft i dag, og mange landmænd kan ikke komme af med deres slagtesvin. En af dem er Niels Juel fra Haverslev. Han har 200 svin, som skal slagtes inden jul, men strejken blandt tilsynsteknikerne betyder, at han måske ikke kan få dem slagtet før jul.

Det var tilsynsteknikerne på Danish Crowns slagteri i Ringsted, som først nedlagde arbejdet. Det skete mandag formiddag, og herefter gik teknikerne på de øvrige slagterier til møde. På Danish Crowns store slagteri i Sæby gik slagtning ned på 50 procent.

Danish Crown forsøger i øjeblikket at skaffe dyrlæger til at håndtere kontrollen på slagterierne. Det sker både for at sikre dyrevelfærden for de grise, der står klar til afhentning i udleveringsrum og i forsøget på at få så mange råvarer som muligt ud til detailkunder i både Danmark og på eksportmarkederne

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord