Stresset teater

43 Kostumeskift, 4 skizofrene figurer og to skuespillere. Det er ingredienserne i sæsonens sidste stykke på Himmerlands Teater i Hobro.

Engelsk fald på halen komedie, krydret med mysterier og gys. Det er indholdet af Myrna Veb.

- Det er slapstick komedie og John Cleese har ikke levet forgæves, siger Susanne Sangill, instruktør på stykket.

Henrik Trenskow og Finn Hviid Bredahl spiller de mange roller og har travlt med kostumeskift.

- Det er skægt, nogle gange så sidder parykken nok ikke helt som den skal, fordi det går så stærkt, smiler Henrik Trenskow bag scenen, mens han er på vej ud til næste scene, næsten uden paryk.