TV2 Nord

Stribe af indbrud hos frisører

Igennem natten og morgenen er ukendte gerningsmænd brudt ind i tre forskellige frisørsaloner i Nordjylland. Ved to af tyverierne er en sort bil blevet set køre fra gerningsstedet. Politiet mener, at der kunne være en forbindelse mellem de tre indbrud.

På Nørregade i Løkken brød nogen ind i en frisørsalon og stjal forskellige frisørartikler. Blandt andet glatte- og krøllejern.
Derefter kørte gerningsmanden eller gerningsmændene derfra i en sort bil.

Omkring klokken fire blev en rude smadret hos en frisør på Vestergade i Fjerritslev. En sort bil blev set køre derfra.

Senere kl. 07.04 blev endnu en frisør bestjålet på hovedgaden i Brovst, og også her blev der stjålet frisørartikler.

Der kunne være en sammenhæng mellem de tre tyverier, mener Ted Andersen, vagchef ved Nordjyllands Politi.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord