Strid om tegltage ender i retten

 Strid om tegltage ender i retten

En beboer fra Hasseris vil trække Aalborg Kommune i retten om de sortglaserede hustage.

Det er Lars Dyrskjøt fra Hasserisvej, der er så utilfreds med, at lokalplanen forbyder ham at lægge sort tegltag på sit hus, at han går rettens vej, oplyser NORDJYSKE medier. For at bevare Hasseris særlige præg med røde tage vedtog Aalborgs byråd i 2004 en lokalplan, der forbød sortglaserede tage i området.

Men Lars Dyrskjøt er utilfreds med lokalplanen. Han mener, at lokalplanen kategoriserer alt for mange huse som bevaringsværdige, så ejerne ikke kan ændre noget som helst.

Ifølge lokalplanen for Hasseris Villaby og Klostermarken i Aalborg må bevaringsværdige bygninger ikke ændre udseende. Det betyder, at tage skal holdes i røde teglsten. Vandskuringer, kviste, hegn og parkeringsarealer kan også være i strid med reglerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland