Studenterhuset ramt af shitstorm

Forberedelserne til flere dages metal festival har været præget af trusler. Studenterhuset er blevet lagt for had, fordi en af artisterne har taget del i drab af grindehvaler.

”Motherfucker, i wish the band cancer.” Sådan lyder én af facebook-kommentarerne til det færøske band Týr. Bandet er blevet lagt for had, fordi forsangeren har deltaget i den traditionelle jagt på grindehvaler. Men det had rammer også Studenterhuset.  

-De har bombarderet vores Facebook side. De har mobiliseret en masse folk, som konsekvent har givet os dårlige anmeldelser. Og så har de sendt et utal af meddeleleser på vores facebookside og væg, fortæller Lars Hellerup, leder af Studenterhuset.

Det var det her billede, der fik modstandere op i det røde felt. På billedet er forsangeren ved at partere en hval.
Det var det her billede, der fik modstandere op i det røde felt. På billedet er forsangeren ved at partere en hval.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Týr spiller på Studenterhuset i forbindelse med Metal Festivalen, der skydes i gang torsdag. Men en fanatisk udenlandsk gruppe forlanger, at Týr bliver pillet af plakaten.

Forsanger Heri Joensen forklarer på bandets egen side, hvorfor han forsvarer den særlige fangst på grindehvaler - og fortsat gør det.  

Men forsangerens video, hvori han forklarer, hjalp ikke ligefrem. De fik bare modstanderne til at bruge endnu skrappere metoder, så de nu de nu forsøger at få Týr udelukket fra spillestederne.

- Desværre har de folk haft held med deres projekt i Tyskland, hvor det faktisk har lykkedes dem at få flere spillesteder til at aflyse planlagte koncerter med Týr, siger Lars Hellerup, leder af Studenterhuset.

Det er første gang Studenterhuset bliver udsat for en såkaldt shitstorm på nettet. Ifølge TV2 Nords egen Social Medie Manager kan det gøre stor skade på en virksomhed eller spillested.

- Man skal tage en påbegyndende shitstorm meget alvorligt, for det kan være et kraftigt våben, hvis man tillader det, fortæller Ditte Pihl Schack.  

Men Studenterhuset har altså ikke ladet sig kue af truslerne og shitstormen. Bandet går på som planlagt.

- Jeg synes de spilder vores tid, siger Lars Hellerup.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland