Studerende overraskede indbrudstyve

Indbrud på universitetet blev opdaget af studerende natteravne.

En flok studerende fra Aalborg Universitet havde tilsyneladende nok at gøre med at få deres eksamensprojekt færdigt til tiden. I hvert fald arbejdede de på projektet natten til tirsdag, og det var heldigt nok, at de befandt sig i bygningerne på Fibigerstræde, for omkring klokken 3 fik universitetet ubudne gæster.

De studerende hørte en rude blive knust, og da de ville undersøge, hvad der skete, overraskede de flere indbrudstyve, som straks stak af fra stedet. De flygtede i en mindre, mørk varebil.

Tyvene har formentlig stjålet computere, men de har sandsynligvis ikke fået det hele med.


Seneste nyt

fra Nordjylland