Studerende vil skabe egne virksomheder

70 studerende har knoklet hele weekenden og har udviklet 10 koncepter og idéer til forskellige virksomheder indenfor IT. Foto: Michael Kragmann

70 studerende fra Aalborg Universitet har knoklet hele weekenden på en iværksætterworkshop for at skabe deres egne IT-virksomheder. 

70 studerende fra Aalborg Universitet har hele weekenden arbejdet koncentreret på forskellige idéer og koncepter til nye virksomheder inden for IT-verdenen.

De studerende har i løbet af weekenden fundet på koncepter til i alt ti nye virksomheder - blandt andet har de udviklet en forretningsmodel for en 3D printer, et styresystem for boligportaler og forskellige mobilenheder til sundhedsindustrien. 

Det er det studenterdrevne netværk KickStart på Aalborg Universitet, der har arrangeret weekenden. Netværket har i anledning af weekenden købt et globalt brand,  "Startup Weekend", der er et koncept, som går ud på at samle studerende, der skal skabe grundlaget til mellem 10 og 15 nye virksomheder på én weekend på 54 timer.

- Der er rigtig mange af de studerende, der har været med her i weekenden, som har det drive, der skal til for, at en virksomhed skal kunne komme videre og blive til noget og rigtig komme ud over rampen, siger Morten Henriksen, der er en af arrangørerne fra KickStart.

Den bedste idé belønnes med en startkapital på 10.000 kroner ved en præmieoverrækkelse søndag aften.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord