Stuehus udbrændt i Ulsted

 Stuehus udbrændt i Ulsted

Politi og brandvæsen er lige nu i gang med at slukke en voldsom brand i et stuehus i Ulsted ved Hals.

Brandvæsenet blev alarmeret kort efter klokken 17.00. Ilden har så godt fat i stuehuset, at det ikke står til at redde.

Familien, som bor i huset, var ikke hjemme, da branden opstod. De er underrettet og er nu på vej hjem.

En kat, som var i huset, er omkommet ved branden.

Nordjyllands Politi kan ikke sige noget om årsagen til branden her til aften. De tekniske undersøgelser kan først indledes, når ilden er helt slukket.


Seneste nyt

fra Nordjylland