Styrelse nedlægger veto mod Rebild Kommune

01:54

I Rebild Kommune er der strid om nye boliger. Den har fået Dansk naturfredningsforening og erhvervsstyrelsen på nakken for deres planer om byudvikling. Og nu har erhvervsstyrelsen nedlagt veto.

1 af 2

I Rebild Kommune er der strid om nye boliger. Kommunen har fået Dansk Naturfredningsforening og Erhvervsstyrelsen på nakken for deres planer om byudvikling. Og nu har Erhvervsstyrelsen nedlagt veto.

I løbet af de sidste to år har Rebild Kommune oplevet en befolkningstilvækst på 1,5 %. Men nu bliver der sat en stopper for udviklingen.

- Det er frustrerende. Jeg forstår det ikke, lyder det fra Rebild Kommunes borgmester, Leon Sebbelin.

Som en tilføjelse til deres kommunalplan vil de også inddrage et område ved Skørping til byvækst. Men det falder ikke i god jord hos Danmarks Naturfredningsforening eller Erhvervsstyrelsen.

- Den her kamp mellem kommunerne om at have de mest attraktive boligområder, kommer naturen og landskaberne til at betale prisen for, siger Anette Bruun Hansen, der er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening i Rebild.

Erhvervsstyrelsen siger også klart NEJ til planerne, og styrelsen har gjort indsigelse. Erhvervsstyrelsen vil ikke stille op til interview, men styrelsen skriver, at Rebild Kommune mangler at uddybe den nye plan, hvor de vil inddrage landzone-areal til boliger.

I indsigelsen skriver de desuden: ” Det er derfor ikke muligt at se, om der udlægges et større areal til byvækst end der er behov for”.

Hvis ikke vi kan få lov at lægge nye arealer ud, så går udvikling i stå. Jeg troede, det var planen, vi skulle havde lempelser i planloven. Det her er efter vores overbevisning klar opstramning af praksis, lyder det fra Leon Sebbelin.

Står det til Danmarks Naturfredningsforening kommer der aldrig nogensinde boliger på området.

- Jeg håber kommunen vil standse sin udvikling af byerne både Skørping og Støvring nu og så afvente kommuneplanrevisionen, lyder det fra Anete Bruun Hansen, Danmarks Naturfredningsforeningen.

Imens kæmper Rebild kommune videre for at fortsætte udviklingen

- Nu har jeg bedt om at få et møde med erhvervs- og vækstministeren. Det håber jeg, jeg kan få i stand hurtigst muligt, lyder det fra borgmesteren.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord