Succes til Aalborg-svømmere

Mie Ø. Nielsen, har længe været et af de største talenter i dansk svømning. Foto: Jesper Lange (Arkivfoto)

I weekenden blev der afholdt Vestdanske mesterskaber i svømning i Århus. Aalborg svømmeklub var sammen med Esbjerg de dominerende klubber.

Aalborg Svømmeklub kunne være godt tilfredse efter weekendens stævne. De kunne nemlig tage intet mindre end 50 medaljer med sig hjem til det nordjyske.

Det nordjyske svømmetalent, Mie Ø Nielsen tog sin tredje junior rekord på otte dage. Denne gang i 100 medley hvor hun sænkede Jeanette Ottesens tidligere rekord med 1.11 sekunder. Derved har hun på blot otte dage slået to tidligere juniorrekorder sat af de nuværende danske verdensmestre Lotte Friis og Jeanette Ottesen.

I alt blev det altså til 50 medaljer ved stævnet for Aalborg svømmerne. 19 af guld, 15 sølvmedaljer og 16 bronze. Det lover dermed rigtig godt frem mod de Danske Kortbane Mesterskaber, som afholdes den 24-27. november i Thisted.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord