Super søndag i Brønderslev

Det er måske ikke lige så spektakulært som Super Bowl i Amerikansk Fodbold. Men det snerper, når Brønderslev på søndag lægger trægulv til årets pokalfinaler i Floorball.

Finalen for damer bliver spillet kl. 11.00. Her mødes Esbjerg Sharks og Jægerspris Underducks! Esbjerg overraskede alt og alle ved, at slå de forsvarende danske mestre fra Frederikshavn Bulldogs ud i semifinalen.

Herrefinalen bliver et møde mellem Brønderslev Hot Shots, der dermed spiller på hjemmebane, og konkurrenterne fra Umbro-liga øst, Hvidovre Attack FC. Kampen starter kl. 14.00.

Søndagen bliver helt specielt, lover arrangørerne. Der bliver masser af arrangementer, fest, farver, salgsstande i hallens forhal, samt det yderst populære speed-shooting, hvor man kan få målt hvor hårdt man skyder med en floorball.


Seneste nyt

fra Nordjylland