Superliga med Curth: Hobro skal lægge sagerne på hylden

08:02

Foto: TV2/Nord

1 af 2

I torsdagens omgang af Superliga med Curth bliver den kaotiske situation i Hobro vendt. Og så ser de frem mod aftenens kamp mellem Hobro og AGF.

Hobros forår har været temmelig kaotisk. Sjusk i administrationen og senest salget af den karismatiske cheftræner, Jonas Dal, til Esbjerg har efterladt klubben i en mærkelig situation.

I aften får de så AGF på besøg i en kamp, de fleste forventer, bliver en højdramatisk affære. Hobros problemer startede nemlig, sidst de spillede mod AGF. Her blev Hobro taberdømt efter at have sjusket med spillercertifikatet for spilleren Adama Tamboura.

Efterfølgende er de hårde ord fløjet frem og tilbage mellem klubberne, hvorfor begge klubber vil have ekstra tænding på til aftenens kamp.

Hobro og AGF tørner sammen på Hobro Stadion klokken 18. Kampen kan ses på TV3 Sport1

Hør Jeppe Curths vurdering af aftenens opgør i indslaget øverst.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord