Superligaen: Vendsyssel sejrer igen

Vendsyssel FF gjorde det igen; sejrede i Superligaen. Med en sejr på 3-2 over Esbjerg sikrede vendelboerne sig seks point med de foreløbige to kampe, de har spillet i Superligaen.

Det var to nyoprykkede hold, Vendsyssel FF og Esbjerg, der lørdag mødte hinanden for første gang i Superligaen, og det var et Vendsyssel FF-hold med selvtillid, der havde taget turen til Esbjerg. Selvtillid efter vendelboerne sidste weekend fik en flot debut i Superligaen med sejr over OB.

Ifølge bold.dk startede Esbjerg spillemæssigt bedst, men Vendsyssel havde den største chance i første halvleg; nemlig da midtbanespilleren Moses Opondo bankede således bolden fladt på stolpen efter 13 minutter og var dermed tæt på at blive målscorer for anden uge i træk.

Det blev dog Lucas Jensen, Sebastian Czajkowski og Washington Brandao, der kom på måltavlen for vendelboerne.

Efter en lille pause tog kampen igen fart i de sidste ti minutter, hvor Esbjerg pressede nordjyderne langt tilbage. Efter en dødbold lagde Garcia bolden til rette for Petre, som med sit andet mål reducerede til 2-3. Herefter fulgte adskillige store Esbjerg-muligheder tæt under mål, men Flø var på plads, og Vendsyssel-defensiven kæmpede heroisk, skriver bold.dk.

Vendsyssel holdt hjem og ligger nu som foreløbig etter i Superligaen med seks point og en målscore på 6-4.


Seneste nyt

fra Nordjylland