Sussi og Leo tager imod

De frivillige i Blokhus fik sig en overraskelse, da de blev inviteret inden for hos Sussi og Leo for at indspille sang

Destination Blokhus er velsignet med et fast korps af engagerede frivillige, der elsker destinationen og gennem hele sæsonen hjælper til, når de turistrelaterede arrangementer løber af stablen. Frivilligkorpsets engagement er så stort og så vigtig for turistområdet, at destinationens erhvervsforening har besluttet at arrangere en årligt tilbagevende begivenhed, der således vil blive en tradition, hvor de frivillige bliver hædret igennem én dag. 

- Vi vil gerne vise vores taknemmelighed over det store arbejde, som de frivillige år efter år udfører. Derfor starter vi en ny tradition, hvor bl.a. ”Årets Frivillig 2015” bliver kåret under en afsluttende middag på Blokhus Fiskerestaurant. Men inden det har de frivillige i løbet af eftermiddagen været igennem sjove og underholdende aktiviteter, fortæller Jannie Ratke, der er frivilligkoordinator for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Alle de frivillige mødte onsdag op hos Sussi og Leo i deres hjem i Saltum, hvor de blev vist rundt på ejendommen og fik serveret æbleskiver og gløgg. Sussi og Leo er selv meget engagerede i frivilligtanken og ser den som en menneskelig ressource, som alle bør støtte op omkring. Netop derfor har Sussi og Leo besluttet sig for at være med til at gøre denne ”lokale frivilligdag” til noget helt særligt. Sussi og Leo tøvede derfor ikke med at sige ja til at tage imod de frivillige, som også lige skulle indsynge en Blokhus sang sammen med det kendte par.


Seneste nyt

fra Nordjylland