Suveræne Casper Steinfath vinder guld igen

En enkelt guldmedalje var ikke nok Thys Casper Steinfath ved VM på Fiji - søndag vandt han endnu én i 200 meter sprint.

Vendelboer er kendt som et beskedent, mådeholdent folkefærd - men der er ikke meget beskedenhed eller mådehold over Casper Steinfaths præstationer ved VM i standup paddling surf på Fiji.

Onsdag vandt han guld i det tekniske race, og søndag har den bare 23-årige knægt fra Klitmøller så taget endnu en medalje. Det skriver Limfjordupdate.dk.

Denne gang var det i disciplinen 200 meter sprint, at Casper Steinfath brillerede, og dermed topper Klitmøller-surferen altsp den sæson, som han allerede onsdag selv betegnede som den mest vanvittige og vellykkede for ham nogensinde.

Med søndagens sejr sætter Casper Steinfath en tyk streg under, at han tilhører den absolutte verdenselite i surf.


Seneste nyt

fra Nordjylland