Suveræne Fie er i OL-finale

Fie Udby har netop sejlet sig til en finale i helt suveræn stil, da hun knuste sine modstandere i semifinalen i singlesculler til de Olympiske Lege i London.

Det så ud til, at nordjyske Fie Udby sagtens kunne have fortsat to kilometer endnu, da hun krydsede målstregen som den forreste i semifinalen i singlesculler til OL. Konkurrenterne havde nemlig ikke en chance.

Nærmeste konkurrent var den kinesiske roer, som lå inden for rækkevidde i lang tid, men da slutspurten skulle sættes ind viste Fie Udby klassen, da hun på et tidspunkt var en hel bådlængde foran den nærmeste forfølger.

Således har Fie Udby gode chancer for medalje, når hun på lørdag skal ro i finalen.


Seneste nyt

fra Nordjylland