Svensk talent til Pirates

Aalborg Pirates har indgået lejeaftale med 21-årige wing.

Svenske Victor Öhnman tørner næste sæson ud for Aalborg Pirates, der har lejet den 21-årige wing i den svenske Eliteserie-klub Linköping. Öhman har været en fast del af de svenske ungdomslandshold, og direktør i Aalborg Pirates Frederik Åkesson er heller ikke i tvivl om, at det er en spændende spiller, han har fået til klubben.

- Vi har fået lavet en rigtig god aftale med Linköping om at få tilknyttet denne spiller. Linköping siger, at Öhman sagtens kan begå sig i den svenske Elitserie. Men da han ikke kan tage plads i en af deres første tre kæder, vil man hellere have ham til Danmark og få erfaring, end at lade ham få begrænset spilletid i en fjerdekæde i Sverige, siger Frederik Åkesson.

Öhnman var også udlejet sidste sæson, hvor han for Allsvenskan-klubben Oscarhamn lavede otte point i 44 kampe.

Udover tilgangen af Victor Öhnman kan Aalborg Pirates også præsentere Ronny Larsen som assistenttræner for klubben i den kommende sæson.


Seneste nyt

fra Nordjylland