Svensker på prøve i Frederikshavn

Den 25-årig svenske forward Kristoffer Jonsson skal være med til at vende krisen i Frederikshavn White Hawks. Han har foreløbig lavet en try-out kontrakt for de kommende tre kampe, hvor han skal bevise sit værd. Det skriver Kanal Frederikshavn.

Den nye svenske angriber trænede første gang med kriseramte Frederikshavn White Hawks mandag eftermiddag.

Jonsson spillede sidste sæson for Oskarshamn i den næstbedste svenske ishockeyliga. Her scorede han 20 point. I denne sæson har han ikke haft kontrakt med nogen klub, så derfor kan han tiltræde straks i Frederikshavn.

Kristoffer Jonsson ventes at få debut for White Hawks torsdag aften, når høgene møder topholdet Odense.


Seneste nyt

fra Nordjylland