Svenskerne er tilbage

I Frederikshavn har de svært ved at få armene ned. I årets første fem måneder er antallet af svenske gæster i byen mere end fordoblet i forhold til samme periode sidste år. 

Det er især hotel Scandic the Reef, der virker som en magnet på de svenske turister, og besøgene spreder sig som ringe i vandet, fortæller handelschef Dan Kobberup, Frederik.

Den svenske kronekurs er samtidig under stærk forbedring. Efter at den var under 70 for et par år siden er den i dag på 81. Det betyder, at svenskerne får mere for pengene i Danmark. 
 
- Svenskerne sidder ikke helt så hårdt på pengene, som de har gjort. De vender ikke hver en krone. Der er mere spontanitet i deres indkøb, siger Hoteldirektør Marianne Bredevang, Scandic the Reef.

Det bekræfter Dan Kobberup, Handelschef, Frederik.

- Svenskerne går ikke længere kun efter kød og spiritus. I dag efterpørger de mærkevarer og interiør, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland