Svensson: Det bliver en tæt kamp

AaB's Håndboldsherrer møder i aften KIF Kolding i slutspillets tredje kamp. AaB's Daniel Svensson forudser, at det bliver en tæt kamp.

Én tabt og én vundet kamp i slutspillet to første opgør. I aften gælder det så Kolding på udebane i denne sidste fase af CBB Mobil Ligaen. I sidste indbyrdes opgør mod Kolding vandt AaB 31-29.

- Vi har bestemt en tro på, at vi kan gøre igen, men vi spiller stort set altid meget tætte kampe mod Kolding, og det er jeg ret overbevist om, at det også bliver denne gang, siger Daniel Svensson til aabsport.dk.

I lørdags vandt AaB overbevisende 41-33 over Viborg, men det betyder ikke at AaB hviler på laurbærrene.

- Jeg tror, at vores største modstander i slutspillet er os selv, sagde Daniel Svensson efter kampen mod Viborg i lørdags til TV2/NORD.

- Hvis ikke vi er der på kampdagen, så kan vi få det svært, slutter Daniel Svensson.

Kampen spilles onsdag kl. 19.


Seneste nyt

fra Nordjylland