Svenstrup-firma sat til salg for milliarder

Det nordjyske cateringfirma Euro Cater skal sælges, og man forventer en pris på op mod 5 milliarder kroner.

Euro Cater, der har hovedsæde i Svenstrup, skal sælges. Det skriver Børsen, der erfarer, at kapitalfonden Altor er gået i gang med salget af den nordjyske catering-gigant.

Ifølge avisen forventer firmaets ejere en pris på 4-5 milliarder kroner.

Euro Cater leverer blandt andet fødevarer til restauranter og hoteller.

Ifølge Børsen er der allerede kontakt med potentielle investorer, som kunne tænkes at købe Euro Cater. Hvis ingen af dem er interesserede, bliver Euro Cater udbudt til salg, så alle kan komme med bud.


Seneste nyt

fra Nordjylland