Svindlere på spil igen: Bruger TV2 Nords telefonnummer

En mail er lige nu i omløb, hvor svindlere vil have folk til at klikke på et link. TV2 Nords telefonnummer bliver misbrugt i mailen.

Tryk her og opret en ny konto, for at undgå at dine 19.478,21 kroner går tabt.

Sådan lyder det lokkende budskab i den svindelmail, der lige nu er i omløb, hvori TV2 Nords telefonnummer bliver misbrugt.

Det er en mail som denne, der lige nu florerer:

 
 
Foto: Screendump

Stationens hovednummer bliver anvendt i mailen, som flere borgere har modtaget.

Det er formentligt en meget dårlig idé på at klikke på linket i mailen, da alt tyder på, der er tale om phishing. 

Phishing er et særdeles yndet middel for fuskere, der gerne vil lokke oplysninger -  som for eksempel adgangskoder og andre personlige oplysninger - ud af borgere.

I hvert fald har TV2 Nord ikke noget som helst at gøre med mailen.

Hvis man har modtaget mailen, er det bedste man kan gøre at slette den med det samme.

Det har tidligere været et problem, at TV2 Nords telefonnummer er blevet misbrugt i phishingmails. Det vides ikke, om det er de samme svindlere, der står bag. 

 
 
Foto: Screendump

 


Seneste nyt

fra Nordjylland