Svingende tilfredshed med hjemmeplejen

De nordjyske brugere afslører en svingende tilfredshed med hjemmeplejen, vise en ny undersøgelse.

For sjette gang har Aalborg Kommune gennemført en brugerundersøgelse om kommunens hjemmepleje. Og den afslører både gode og dårlige resultater. Således har 91% af brugerne svaret positivt over den personlige pleje, hvilket er det højeste nogensinde.

Derimod er kun 84% af brugerne positivt stemte overfor den praktiske hjælp. Det er det laveste nogensinde. Det skyldes især det antal timer, der er afsat til de ældre, og de informationer kommunen kommer med.

Undersøgelsen er foretaget af Aalborg Kommune og omhandler brugernes oplevelser af kvaliteten og deres tilfredshed med de serviceydelser, de modtager. Omkring 1100 tilfældigt udvalgte brugere, der modtager praktisk hjælp, personlig pleje eller er i madordning har besvaret det postomdelte spørgeskema.


Seneste nyt

fra Nordjylland