Svinkløv-kok vinder ungdoms-VM

Den talentfulde kok Kasper Christensen fra Svinkløv Badehotel er kåret til verdens bedste kok under 25 år.

Til daglig tryller han velsmagende middage sammen til gæsterne på Svinkløv Badehotel, og nu har stortalentet i et køkken, Kasper Christensen, vundet verdensmesterskabet for kokke under 25 år.

Han vandt i weekenden Global Chefs Challenge i Stavanger i Norge, og kan dermed kalde sig verdens bedste unge kok.

Kasper Christensen er anfører for det danske juniorkokkelandshold, og til januar skal han assistere den danske deltager Kenneth Hansen ved kokkeverdensmesterskaberne Bocuse d'Or i Lyon.


Seneste nyt

fra Nordjylland