Svømmede fra Læsø til Sæby

Nordjyden Johnni Olesens svømmede i dag fra Læsø til Sæby. Distancen er 25,7 kilometer.

For to uger siden prøvede Johnni Olesen at svømme turen fra Læsø til Sæby, men han måtte opgive efter 9 kilometer på grund af søsyge. I dag lykkedes det ham så at gennemføre turen. Strækningen var op 25,7 kilometer, og nordjyden klarede turen i Kattegats vand på 6 timer og 33 minutter, og det var han godt tilfreds med.

- Jeg har det godt. Nu lykkedes det. Det er stort. Det var skønnere end sidste år, så det er det hele værd, sagde en stakåndet Johnni Olesen, da han kom op af vandet.

Til dagligt er Johnni Olesen svømmetræner i både Hjallerup og Frederikshavn. Han har samlet penge ind til Julemærkehjemmet i Hobro på Facebook, og svømmeturen fra Læsø til Sæby svømmede nordjyden for julemærkehjemmet. Den 3. september afleverer han pengene, som han har samlet ind.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland