Svømmeklub redder livet

Svømmeklubben Pingvinen har indgået forlig med tidligere medarbejder og genoptager sine aktiviteter.

Svømmeklubben Pingvinen i Støvring genoptager fra og med i dag sine aktiviteter. Det sker efter at klubben siden 26. september har været i bero.

Klubben fyrede sidste år en medarbejder, der siden stævnede klubben med et krav om 600.000 kroner. Nogle af pengene blev betalt, men et restkrav og udsigten til en regning på juridisk bistand fik Pingvinen til at sætte sig selv i bero.

Nu er der dog blevet indgået et forlig med den tidligere medarbejder og klubben har med øjeblikkelig virkning genoptaget sine aktiviteter.


Seneste nyt

fra Nordjylland