Svømning i åbent vand populært

Flere og flere svømmere vil have frisk luft og bølger. Derfor er svømning i søer, hav og fjorde populært som aldrig før.

Det skriver DR Nordjylland.

Svømmeklubben Nord i Nørresundby havde for få år siden kun tre elitesvømmere, der svømmede i bl.a. Limfjorden. Nu er tallet oppe på 65, siger klubformand Stine Sørensen.

- Det bliver ret hurtigt kedeligt at svømme baner i svømmehallen, så man vil gerne ud i naturen og have en udfordring og en oplevelse, hun til DR Nordjylland.

DGI melder generelt om massiv vækst i åben vand svømningen, og mener at udfordringsmomentet trækker på højde med et maratonløb.

Ifølge Dansk Svømmeunion deltog 522 svømmere i 2006 i udendørs stævner. Sidste år var det tal steget til 3.533.

Medlemmer af Svømmeklubben Nord træner aktuelt til at krydse Limfjorden 1.september.


Seneste nyt

fra Nordjylland