Syg spøg: Fandt sin egen dødsannonce i avisen

En mand fra Aalborg-området kunne her til morgen læse, at han og datteren var omkommet i en tragisk ulykke i Tyskland.

En mand og hans datter er blevet udsat for en usædvanligt grov spøg. Hertil morgen kunne Claus Nørgaard Nielsen fra Holtet ved Aalborg læse i en dødsannonce i Nordjyske Stiftstidende, at han og datteren Michelle Nielsen, var omkommet i en tragisk ulykke i Tyskland. Det skriver P4 Nordjylland.

- Det må være en dyb, dyb syg person, der kan gøre sådan noget, siger Claus Nørgaard Nielsen til P4 Nordjylland.

Både han og datteren lever i bedste velgående, og de er rystede over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget. De har dog ingen ide om, hvem som kan stå bag.

Regningerne for dødsannoncerne har indrykkeren bedt Nordjyske sende til Claus Nørgaard Nielsens adresse.
Den falske dødsannonce er blevet anmeldt det til politiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland