TV2 Nord

Sygehus Thy Mors får ny direktør

Fra 1. januar 2011 bliver det Michael Storm Klausen, der skal stå i spidsen for Sygehus Thy Mors.

Michael Storm Klausen har indtil nu været social- og sundhedsdirektør i Thisted Kommune, og har tidligere været ansat som blandt andet socialchef og ældrechef.

Selv ser den kommende sygehusdirektør frem til at tage fat på Sygehus Thy-Mors.

-Jeg er meget, meget glad. Det er en fantastisk mulighed at få lov til at tiltræde som sygehusdirektør på Sygehus Thy-Mors på et tidspunkt, hvor der sker så meget, og vi har så mange spændende udfordringer foran os, siger Michael Storm Klausen.

Michael Storm Klausen tiltræder 1. januar 2011 og afløser sygehusdirektør Christen Lyhne, der er konstitueret i stillingen. Jobbet som sygehusdirektør blev ledigt, da den tidligere direktør, Kurt Nielsen, skiftede til et job som styrelseschef i det grønlandske sundhedsvæsen.

Har du et godt tip?