Sygehustyv taget på fersk gerning

En mand blev anholdt på fersk gerning, da han mandag aften var i gang med sit andet indbrud på Frederikshavn Sygehus.

Manden havde i første omgang aflistet en rude på Frederikshavn Sygehus, hvor han stjal en møntboks og noget medicin.

Da personalet opdagede, at der havde været indbrud, kontaktede de straks politiet, der ankom til sygehuset kort efter midnat. Og her var der gevinst.

Betjentene opdagede en person på bagsiden af sygehuset, der var i fuld gang med et nyt indbrud.

Det nåede den 30-årige frederikshavner dog aldrig at gennemføre, men blev i stedet taget med til stationen.

Manden var i forvejen kendt af politiet, men dog ikke for indbrud.


Seneste nyt

fra Nordjylland