TV2 Nord

Syv millioner til AAU

Et forskningsprojekt på Aalborg Universitet modtager syv millioner fra forskningspulje. Der skal forskes i anden generations biobrændstof.

<b>85 millioner til Biogasol</b>
Professor Birgitte Ahring snupper alle 85 millioner kroner fra forskningspulje til udviklingen af 2. generation af biobrændstof.
Efter hun blev forbigået sidste år, modtog professor Birgitte Ahring mandag hele puljen på 85 millioner kroner til at forske i biobrændstoffer af 2. generation under virksomheden BioGasol.

<b>Energiteknologisk program</b>
Det er Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der støtter to projekter, der tilsammen omfatter både forskning, udvikling og demonstration af ny teknologi til produktion af 2. generations bioætanol til transport.
BioGasols demonstrationsprojekt BornBioFuel på

<b>78 millioner til Bornholm</b>
Bornholm får godt 78 millioner kroner, mens et relateret forskningsprojekt under Aalborg Universitet modtager knap syv millioner kroner.

<b>Birgitte Ahring</b>
Det vakte opsigt, da Birgitte Ahring sidste år blev forbigået, da pengene fra EUDP-puljen skulle deles ud, for hovedparten af pengene gik til det statslige energiselskab Dong.
Det fik Birgitte Ahring til at kritisere, at EUDP-bestyrelsen modsat udlandet og især USA ikke havde fået øjnene op for, at BioGasol var langt fremme i udviklingen af biobrændstof. Den manglende støtte resulterede i, at BioGasol måtte stille demonstrationsanlægget på Bornholm i bero.
Nu er hun igen klar til at fortsætte sin forskning.

- Vi er meget glade for tildelingen og vil sammen med EUDP arbejde for at få Bornbiofuel op at stå. Vi kigger på, om vi kan få stablet hele projektet på benene efter den situation, der har været på det seneste, og hvor det har holdt hårdt med at skaffe vores del af finansieringen. Nu er den største forhindring i hvert fald fjernet, for at vi kan arbejde med projektet, sige Birgitte Ahring til Ingeniøren.

Birgitte Ahring kom for alvor i fokus for et år siden, da hun blev bortvist som professor ved DTU kort efter, hun havde fået en topstilling på Washington State University i USA.
/ritzau/

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto