Syv millioner til vinder i Aalborg

Foto: Danske Spil

Som den eneste spiller vandt en person onsdag aften syv millioner kroner i Lotto.

En dansker snuppede hele 1. præmiepuljen foran alle de andre Onsdags Lotto-spillere. Som den eneste ramte vedkommende nemlig de seks vindertal - og dermed udløses garantien på syv millioner kroner. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Den heldige spiller skal findes i Aalborg. I hvert fald er spillet købt hos SuperBrugsen, Vingaardsgadei Aalborg. Der er satset på et M-system på 8 rækker købt til 10 uger.

Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Estland, Finland, Litauen, Island, Letland, Norge, Sverige og Danmark.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord