At Tænke Sig vinder Ordkraftprisen 2018

Bestyrelsen får ordkraftfestivalen hædrer i år den barske humor med vinderen af ordkraftprisen.

Det er den barske humor, det rablende sprog og de satiriske indfald, der i år får ordkraftsprisen ved ordfestivalen i Aalborg. Bestyrelsen for Ordkraft Festival har i år givet prisen til Ole Rasmussen og Gorm Vølver, der står bag 'At Tænke Sig' også kendt som ATS, der hver dag står bag Politikens humoristiske bagside.

- I en almindelig dansk hverdag, der jævnligt leves under gråt skydække og almindelig kedsommelighed, så er det velgørende og livgivende, at der findes et sted, hvor det gode danske humør og det skarpe vid får lov til at udfolde sig med dagsaktuelle kommentarer til livets gebrækkeligheder, lige fra kongehuset over den politiske andedam på Christiansborg til store udenlandske begivenheder, siger Ordkrafts formand, Jørgen Pyndt til aalborgbibliotekerne.dk.

At Tænke Sig blev trykt første gang den 9. marts 1932 og nærmer sig altså stærkt de 85 år. Forbilledet var de nonsensrubrikker, som flere store udenlandske aviser havde stor succes med.

Første redaktør af ATS var chefredaktør Hakon Stephensen, som bl.a. bragte den nyhed, at komikeren Charlie Chaplin havde anlagt sag mod diktator Adolf Hitler for uretmæssig brug af Chaplins overskæg! Fake news, længe før begrebet var opfundet. Under 2. Verdenskrig havde satirespalten trange kår under den nidkære censur.

Det er de to journalister, der står bag ATS i dag, der modtager prisen i Nordkraft. Prisen overrækkes af direktør Nikolaj Holm fra Aalborg Kongres-og Kultur Center i forbindelse med åbningen af Ordkraft Festival den 5. april 2018 på Nordkraft i Aalborg.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland