Tæt på mål: Jonas Aaen er stukket af i slutspurt i GP Himmerland Rundt

00:13

Favorit Jonas Aaen ligger alene i front i GP Himmerland Rundt, som netop er gået ind i sin sidste fase.

Klokken 16 lørdag eftermiddag er den lange spurt sat ind i GP Himmerland Rundt - de sidste 40 kilometer bliver afgjort på otte runder à fem kilometer i Aars.

Her er Riwals Jonas Aaen stukket af fra den udbrudsgruppe, han har været med i nærmest siden løbets begyndelse. Han er af eksperter og de andre ryttere udråbt til at være en af de absolutte favoritter til at vinde dette års løb.

De fire mand i udbrudsgruppen har været i udbrud siden 30 kilometermærket og mangler altså nu ikke mange kilometer for at være i mål. Forspringet til feltet er dog undervejs i løbet skrumpet til nu at være 2 minutter og 58 sekunder.

Dermed bliver der snart sat et spændende punktum for det knap 200 kilometer lange løb rundt i det vestlige Himmerland, som har været præget af glatte, regnvåde veje og flere styrtede ryttere.

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord