Branden på Poul Buås Vej i lørdags var umiddelbart ikke påsat. Det viste politiets tekniske undersøgelser i dag.
Den voldsomme tagbrand på Poul Buås Vej i Aalborgs Vestby var umiddelbart ikke påsat. Det står klart efter at politiet har færdiggjort deres tekniske undersøgelser mandag.
- Lige nu afventer vi så den tekniske erklæring, men der går nok to til fire uger, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi Torben Jensen til TV2/Nord.
Politiets arbejde er nu færdiggjort og det er nu op til Skadeservice Danmark, håndværkere og boligforening, hvornår beboerne kan vende tilbage.